Om os
Kender du en der skal forkæles, eller trænger du bare til et godt glas vin og en hyggelig snak, så kig ned i vores showroom, så hjælper Jesper med at finde vinen, der passer lige din smag.
Har du ikke mulighed for at besøge os, men har du specielle ønsker, er du også velkommen til at kontakte Jesper på 26234748 eller på jesper@rudersdalvin.dk.
Åbningstider i showroomet:
Showroomet holder kun åbent efter aftale, men telefonerne er åbne hverdage fra 9-16.
Ved Klædebo 9
2970 Hørsholm
Italiensk håndværk siden 1999
Historien om Rudersdal Vin går tilbage til 1999, hvor indehaver Jesper Clausen begyndte at importere og sælge italienske vine fra privatadressen i Vedbæk under navnet Vedbæk Vin. Det var passionen for god vin der startede det hele, og den er ikke blevet mindre med årene.
I 2007 blev kældervirksomheden til en levevej og i dag holder Rudersdal Vin til i Hørsholm i nye lokaler. For at give dig den bedst mulige rådgivning omkring sammensætningen af mad og vin, tog Jesper sin eksamen som sommelier i Firenze i 2018.
Vi importerer udelukkende kvalitetsvine fra små familieejede vingårde, som i generationer har dyrket vinen organisk eller biodynamisk - uden brug af pesticider og kemikalier - og vi besøger dem regelmæssigt og kender vinen fra den bliver plantet til vinene står i vores vinkælder.
Hos Jesper er det passionen for håndværket og den ukomplicerede italienske livsstil, som driver værket. Det betyder, at vi sætter en ære i at levere en personlig oplevelse, som du sent vil glemme og give os god tid til hver enkelt kunde. Uanset hvor mange, der venter i køen.
Når du handler hos Rudersdal Vin, kan du således være sikker på altid at få kvalitetsprodukter, der er sammensat til at passe lige netop dit behov.
Her på siden finder du alt fra rødvin, hvidvin og rosévin til bobler, grappa, gin, whisky og rom. Og skulle der være noget, du ikke finde, må du endelig skrive eller ringe til os - så kan det være, vi har det i vores fysiske butik.